Når det kommer til udendørs madlavning i det fri, tænker de fleste først og fremmest på det svenske mærke, Trangia. I dette indlæg kigger vi på deres sæt, 25-4 UL/GB med gasbrænder, der er et ultra letvægtigt kogesæt med gasbrænder, som passer til 3-4 personer.
Med 25-4 UL/GB med gasbrænder får du et sæt, der passer til 3-4 personer og indeholder to gryder, teflonbelagt pande, kedel, gasbrænder, to vindskærme samt tang og rem. Delene i Trangia 25-4 UL/GB med gasbrænder kommer i ultralet aluminium og vejer samlet 1160 gram.
Trangia 25-4 UL/GB med gasbrænder er et Trangia sæt, hvor du får en gasbrænder med i sættet, men fås også med spritbrænder til en billigere pris. I dette indlæg kigger vi dog på modellen, hvor der medfølger en gasbrænder, og gør dig klogere på sættet samt hvad der er værd at være opmærksom på, inden du køber dette sæt med gasbrænder.
Dette er en ultimativ best-seller hos det svenske mærke, og er et af de trangia sæt, som de sælger allerflest af!
25-4 UL fås både med gas- og spritbrænder, men jeg er personligt helt klart mest til gas. Gas er lidt tungere at bære på, da du bør have en gasflaske med, men samtidig er det meget nemmere at kontrollere varmen og lave mad på sammenlignet med sprit, hvis du spørger mig. Ønsker du blot det mest letvægtige sæt, bør du vælge sættet med spritbrænder.
Vi har haft fuld gang i madlavningen på Trangia sættet med gas, som bare spiller maks! I denne omgang blev det til omelet med chorizopølser, tomat, løg, peber og ost. En forholdsvis nem ret at lave, der ikke tager særlig lang tid og bare smager godt.
Gasbrænderen gør det utrolig nemt at kontrollere varmen og det er let at justere, så du får præcis den temperatur, som du ønsker. Dernæst er Trangia 25-4 UL med gasbrænder nemt at samle, står forholdsvis stabilt på jorden, afhænger selvfølgelig af, hvor du stiller det, men forsøg at finde et stabilt sted, hvor det kan stå i ro og fred og ikke vipper.
Føler du ikke, at dette sæt passer til dig, kan du også se vores test af Trangia Mini og Trangia 27-1 UL.
Som du kan se i ovenstående video fik vi selvfølgelig også en kop kaffe til omeletten - en klassisk, god morgenmad der sikrer energi til dagen.
Her får du et komplet sæt, der indeholder alt, hvad du har brug for, for at forberede og tilberede måltider i naturen, uanset om det er morgenmaden, frokosten eller aftensmaden.
Gasbrænderen er super effektiv og nem at bruge og med en kraftig flamme, varmer den hurtigt både gryder og pander op, hvorfor madlavningen i naturen bliver til en sand leg.
Derudover er 25-4 UL med gasbrænder et ekstremt holdbart stormkøkken, som du blot kan mærke kan klare barske forhold, uanset hvor du befinder dig - og så er det et sæt, du har for livet!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mails når vi har testet nyt udstyr!