Måske har du allerede hørt om vandreruten, Amarminoen, som ligger på Amager. Er du en friluftstosse og kan du lide at vandre, er den 27 kilometer lange vandrerute, Amarminoen, oplagt til dig.
Vi hos Friluftsfreak elsker at komme ud i naturen, få frisk luft og komme på eventyr. Derfor har vi selvfølgelig været ude på en af de mange vandreruter i Danmark, Amarminoen, for at få en god oplevelse og samtidig fortælle dig, om vandreturen er det værd.
Vi havde besluttet os for at stå forholdsvis tidligt op, så vi også kunne komme tidligt afsted på ruten. Der var købt ind til madpakke dagen før, så en god morgenmad bestående af havregrød med mandler, rosiner, blåbær og peanut butter, var en super start på dagen, der ovenikøbet er mættende i lang tid.
Herefter kogte vi lidt vand, hældte det på en god termoflaske (læs også min test af termoflasker fra Stanley) og medbragte instant kaffe på siden, så vi nemt kunne lave en lille kop kaffe på turen. Er man passioneret omkring sin kaffe, havde man nok brygget den hjemmefra eller medbragt en kaffetragt (sådan et har jeg faktisk, også fra Stanley), men jeg vælger ofte den nemme løsning, når det gælder ting som disse..
Amarminoen har to start- og stopsteder. Du kan enten vælge at starte ved DR Byen metro på Amager eller i Dragør. Alt afhængig af hvor du starter/slutter, slutter du enten af ved DR Byen metrostation eller i Dragør.
Vi opholdte os på Nørrebro, og havde valgt at starte fra DR Byen metrostation, da dette var tættest på - og samtidig ville vi gerne slutte af i Dragør. Det var enkelt at komme med metro til DR Byen, og samtidig bliver du placeret lige ved startstedet for Amarminoen.
Vi satte derfor i gang, kom i gang med vandreturen og afsted det gik. Den første del af vandreturen går gennem Amager Fælled, som ovenikøbet er en virkelig flot naturpark, der byder på masser af natur, bakkede landskaber fine vandrestier.
Efter at have gået omkring 4 km på stier, kommer du til Sluseløbet, hvor du går langs asfalt i et godt stykke tid. Her kan der være forholdsvis trafikeret med andre vandrere, men også cyklister, der er ude på deres racer og gravel cykel eller blot nyder en fin cykeltur.
På højre hånd vil du kunne se Sydhavnen, hvor der ligger både til havn. Vi så også kajakker, som var ude på tur langs ruten. Super hyggeligt!
Når du kommer til Amagermotorvejen, som er en forholdsvis trafikeret vej, begynder Amarminoen vandrerute at dreje mod venstre og grønnere arealer, mere specifikt Pinseskoven.
Turen gennem Pinseskoven er dejlig grønt og samtidig giver det en ro og stilhed fra motorvejen, som godt kan være lidt larmende - og det er jo ikke altid det, man stræber efter på en god vandretur, men samtidig er det også svært at undgå veje fuldstændig.
På selve ruten kommer du forbi flere steder, hvor du kan sove i shelters og have en dejlig nat i det fri med bål, hygge og sene aftener.
Er du derimod rejsende langvejsfra, kan det være rart med en overnatning efter, at du har gået ruten, så du kan hvile benene. Ruten starter forholdsvis tæt på centrum København, hvorfor en overnatning i Hovedstaden vil være at foretrække.
Du kan med fordel sammenligne de bedste priser på hostel og hotel på Trivago.
Efter Pinseskoven tog vi en lille pause, hvor vi fik lidt at spise, kaffe fra vores store termokande og termokop med låg. Man skal huske at spise under de her længere vandreture, så man konstant holder energiniveauet oppe - og det gav også helt klart lidt ekstra at skyde med, efter vi havde spist.
Efter Pinseskoven går du langs noget, der hedder 'Sydvestpynten', hvor du kan støde på wind- og kitesurfere, hvis du er heldig - i hvert fald når det blæser og der er vind. Her kommer du også til Sydvestpynten parkering, hvor der både er en isbutik, LocaLoco, men også kroen, Kongelundskroen.
Har du tiden med dig, kan du nyde en is eller tage en let frokost. Kitekollektivet surfcafe tilbyder både mulighed for toilet besøg, og forfriskninger samt muligheden for komme ud prøve kræfter med sup, windsurf eller kitesurfing kursus, hvis du er i rigtig god tid. Jeg har selv windsurfet en del og gør det stadig, hvorfor det er en god mulighed, hvis du lidt ekstra tid.
Efter at have vandret i ca. 5 timer ankom vi endelige til den Dragør. Her var den selvsamme sten med gravering "Amarminoen - 27 km - start/slut - Naturpark Amager", som vi så da vi begyndte fra morgenstunden af ved DR Byen metrostation.
Det var fedt at nå til Dragør og dermed slutpunktet for Amarminoen. Jeg kan helt klart anbefale, at man går en lille tur ned på havnen i Dragør, og får sig en god is. Det har du fortjent!
Ruten til Amarminoen er markeret rigtig godt, hvorfor du i princippet ikke behøver en decideret rute. Du kan dog, hvis du vil, godt finde en rute til Amarminoen på Naturpark Amagers hjemmeside.
Hvis du starter fra en af de to startsteder ved hhv. DR Byen eller Dragør, kan du uden problemer følger pælene, som markerer ruten.
Amarminoen har en længde på 27 kilometer, og strækker sig fra DR Byen til Dragør i den sydvestlige del af Amager.
Leder du efter et kort over Amarminoen, kan du finde det på Naturpark Amager's hjemmeside. Du kan også finde adskillige andre kort over vandreruten på AllTrails, Komoot, GPSies og ellers ved en helt normal Google søgning.
Du kan sagtens cyklen Amarminoen, men der er ikke anlagt cykelsti på en del af vandreruten. Husk derfor at tage hensyn til de gående vandrere, som også er ude på ruten.
Det afhænger af, hvem du er og hvor hurtigt du går. Vi gik Amarminoen på ca. 5 timer, som er med pauser inkluderet.
Hvis du vælger at gå i et hurtigere tempo, kan du gøre det hurtigt, men naturligvis samtidig også langsommere. Det handler i sidste ende om, hvilket tempo du vandrer i.
DR Byen: Her kan du parkere ved Emil holms Kanal 20, 2300 København K. Det skal dog bemærkes, at det koster penge. Alternativt kan du tage metroen ud til metrostationen ved DR Byen - det gjorde vi, og det var helt klart at foretrække.
Dragør: Du kan parkere ved Prins Knuds Dæmning, 2791 Dragør. Her er der gratis parketing, men husk at du jo også skal tilbage og hente bilen.
Du skal naturligvis bringe den mad og drikke, som du har brug for på ruten. Der kommer også toiletter og steder, hvor du kan tanke op. For en sikkerhedssyld anbefales det dog, at du selv medbringer alt, som du skal indtage under vandreturen. Husk en god vandrerygsæk hvor du kan opbevare din mad, drikkedunk og andet tilbehør i.
Derudover anbefaler vi hos Friluftsfreak, at du medbringer et par gode vandresko, vandrestøvler eller hvad du ønsker at gå i. Under længere vandreturer som disse, er et par sammenklappelige vandrestave også et oplagt stykke tilbehør.
Du kan sagtens gå Amarminoen i dit normale tøj, men godt friluftstøj gør altid oplevelsen bedre. Anskaf dig derfor gerne en skaljakke og et par gode vandrebukser eller outdoor bukser til dame og herre, så er du godt dækket ind, hvis vejret skulle være skiftende.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mails når vi har testet nyt udstyr!