Syd for Viborg finder du Hald Sø, der rummer af historie, naturskønne områder og eventyr, du sent glemmer! Vi har hos Frilutsfreak gået vandreturen, Hald Sø Rundt, og fortæller dig i dette indlæg om den fantastiske rute rundt om Danmarks tredjestørste sø.
Hald Sø ligger syd for den jydske by, Viborg, der blandt andet er kendt for sin domkirke, men som også er en af de ældste byer i Danmark. Du kan derfor sagtens slå et smut forbi Viborg enten før eller efter, du har gået vandreruten. Lidt mere syd for Hald Sø finder du Skelhøje, hvor vandreruten, Kalk Kaminoen, starter og slutter.
Hald Sø skuffer i den grad ikke, og bød på enestående natur, flotte landskaber, kuperet terræn og samtidig også et par udfordringer, eftersom det var meget mudrede på nogle af stierne. Dertil skal det siges, at Hald Sø vandreruten ikke er en markeret rute - endnu - hvorfor du bliver nødt til at være lidt kreativ indimellem.
Eftersom det er en rundtur og du slutter samme sted, som du startede (såfremt du ønsker det), er der flere steder, hvor du kan starte din vandring.
Der er parkeringspladser ved Niels Bugges Kro, som er hvor vi startede fra. Her kommer du ret tidligt ud på nogle af de flotte træbroer og dernæst ud til Hald Slot, som er hyggeligt at se, læse lidt historie om og nyde den smukke udsigt fra slottet af.
Du kan også vælge at starte tæt på Dollerup og Dollerup Bakker, hvor badebroen findes. Dette sted kendes også som "Hald Sø parkering syd". Der findes helt sikkert også mange andre steder, hvorfra du kan starte ruten og der er intet rigtigt eller forkert.
Hvis du går turen helt tæt langs søen, er den ca. 17 km. Det kan dog ske, at du kommer ud på nogle lidt sjove stier og bliver nødt til at gå tilbage og ændre kurs, da ruten ikke er markeret. Det skete et par gange for os, men nu kender vi også ruten - og den er fantastisk!
Er du fra Viborg og omegn, har du med garanti været på et visit forbi Hald Slot. Det er nemlig en af de mest populære udflugtsmål ved Viborg, og det er til at forstå.
Ruinen Hald Slot byder nemlig på en masse flot natur, hyggelige vandrestier og udforskning i området. Derudover kan du også gå ind og op i slottet, hvor du kan læse om historien bag samt nyde en fantastisk udsigt over landskabet.
Der er i alt 800 års historie omkring Hald Slot og dets fem halder, som inkluderer følgende:
Hald Slot er som et indhak i søen, hvorfor du efterfølgende skal gå tilbage og dreje mod søen, så du forsøger at gå så tæt som muligt langs den. Det er ikke altid nemt, især ikke hvis du går en dag, hvor det de tidligere dage har regnet, for det kan blive meget mudret!
Vi er dog ikke bleg for lidt mudder, udfordringer og forhindringer, som i høj grad kan minde om en ægte forhindringsbane. Det gør det alt andet end lige bare meget sjovere! Der er jo ikke nogen, der har sagt, at det skulle være let at gå rundt om Hald Sø.. Jeg anbefaler derfor i høj grad et par gode vandresko med masser af greb (jeg havde selv et par RevolutionRace vandresko på)
Selvom der var mudret, vejene drillede og vejret havde set sig sur på os nogle dage forinden, kommer du alligevel til fantastiske, frie og naturskønne områder, som du ser på billedet til højre.
Det er lige præcis disse udfordringer, som jeg talte om!
Som du også kan se på ovenstående billeder, starter træbroen helt fint ud, men det sidste stykke er ikke bygget helt færdigt, så vi blev nødt til at balancere på de træpinde, som der var - men bare rolig - broen bliver sikkert snart lavet færdig.
Udfordringen til venstre var ikke meget nemmere, da vi skulle forsøge at gå de steder, hvor der var mindst muligt mudret og vandet - det var ikke rigtig til at undgå, så har du ikke vandtætte vandresko, vil du helt sikkert kunne mærke vand i vandrestrømper og sko. Det ændrer dog ikke på, at det gjorde det en helt del sjovere - synes vi!
Vi sluttede vandreturen, Hald Sø Rundt, af ved kroen, hvor vi også startede. Der var konfirmationer i weekenden, som vi gik, hvorfor der var rigtig mange biler parkeret, men det er der selvfølgelig ikke på samme måde i en normal weekend.
Vi har ingen dårlige ord om Hald Sø og den fuldstændig fantastiske natur! Det eneste vi kunne ønske er, at den blev markeret som en vandrerute. Det vil gøre det meget lettere for de, som ønsker at gå turen.
Det kan dog også være, at Viborg Kommune ikke er interesseret i at gøre det til en vandrerute, da den ellers vil blive alt for bemandet, men hvad ved vi. Det er i hvert fald en af de smukkere vandreruter i Danmark!
Du kan sagtens gå rundt om Hald Sø, men vær opmærksom på, at ruten ikke er markeret.
Der er cirka 17 kilometer rundt om Hald Sø, når du vandrer.
Hald Sø har en dybde på 31 meter, og er Danmarks tredjedybeste sø.
Du kan parkere ved Niels Bugges Kro, Hald Sø parkering syd og Dollerup badebro syd. Der findes der også mange parkeringspladser langs søen rundt.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mails når vi har testet nyt udstyr!