Har du været på lange vandreture, backpacking rejser og andre ferier? Så er du måske godt bevidst om, at du ikke altid kommer forbi rent drikkevand på din tur. Med Lifestraw GO 2.0 2-stage har du adgang til at tanke rent vand op, uanset hvor du befinder dig!
Denne Lifestraw drikkedunk, GO 2.0 2-stage, fjerner 99.99% af alle bakterier som f.eks. kolera, E.coli, salmonella og samtidig også 99.99% af protozoa, blandt andet parasitter som giardia. Lifestraw GO 2.0 2-stage reducerer desuden turbiditet (uklarheder), er BPA-fri og tåler opvaskemaskine, så længe filtret er fjernet. Den fås i mange størrelser og flere farver.
Lifestraw startede med at udvikle og designe deres vandfiltre, bl.a. Lifestraw Peak Personal vandfilter og deres klassiske model, som hurtigt blev meget populære. Det gjorde de fordi, at de opfyldte et formål og hjalp mange mennesker i på deres oplevelser i naturen, når de ikke havde mulighed for at få adgang til rent drikkevand.
Lifestraw har deres helt eget program, som hedder 'Give Back Program'. Programmet går ud på, at når du køber et Lifestraw produkt uanset hvilket, giver du rent drikkevand til et barn i 1 år.
Derudover var og er disse vandfiltre fra Lifestraw også særligt behjælpelige hos folk i u-lande, hvor størstedelen af vandet er ret beskidt.
Lifestraw har som mærket "rystet" en stor del af verden med deres innovative produkter, som bl.a. tæller drikkedunke og vandflasker, vandfiltre og meget andet, som også indgår i deres sortiment.
I denne omgang kigger vi nærmere på deres Lifestraw drikkedunk, nemlig GO 2.0 2-stage, som er en af de bedst-sælgende produkter fra mærket - og det er ikke uden grund!
Lifestraw GO 2.0 2-stage er nem at have med på farten, ligger godt i hånden og låget, er ekstremt nemt at skrue af, som jeg personligt selv, synes er rigtig dejligt. Den fås i mange forskellige farver, men også størrelser og findes faktisk også i rustfri stål.
Udover at den ser meget smart ud, er den også effektiv og lavet i gode materialer, der skåner miljø, hud og dig som menneske, når du skal have frisk og lækkert vand.
Lifestraw GO 2.0 2-stage kommer med indbygget vandfilter, der på effektiv vis fjerner 99,99% af alle bakterier og parasitter, så du aldrig igen skal bekymre dig om, hvorvidt du kan få rent drikkevand på dine kommende rejser, uanset hvor i verden du rejser til.
Med filteret, som kommer med dunken, kan du rense op til 4000 liter vand og kulfiltere reducerer bl.a. dårlig smag og klorin og renser op til 100 liter vand.
Jeg havde i denne omgang GO 2.0 2- stage fra Lifestraw med på min vandretur på Hedebostien, hvor jeg tankede vand op til flere forskellige steder på turen - og helt uden problemer, vandet smagte fantastisk!
Det er jo faktisk blot en flaske/dunk til vand, og derfor heller ikke et særlig indviklet produkt. Den virker som en traditionel model og den eneste forskel er, at du har et filter, som indsættes inde i flasken, hvor også vandet er. Filteret sørger for at dit vand filtreres, er rent og drikkeligt, men modsat en traditionel en af slagsen, skal du faktisk suge ekstra til her.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mails når vi har testet nyt udstyr!