Friluftsfreak logo
Friluftsfreak

SUP Board

Artiklen er lavet i samarbejde med vores eksperter samt deres erfaring, research og anbefalinger. Vi har ikke selv testet alle produkterne, men nogle af dem.
Denne artikel indeholder annoncer

Stand Up Paddling er en fantastisk mulighed for at opleve naturen fra en ny side – nemlig fra vandet af. Uanset om du er til fart, wave riding eller surfing på stille vand, findes et paddleboard, som passer til dig

SUP Board Test: Top 5 Bedste Paddleboard

surfmore-allround-10-2-sup-board
Annonce

1. SURFMORE Allround 10'2

Bedste paddleboard
Pris: 1.999 DKK

Godt og solidt paddleboard fra danske SURFMORE. Boardet er fremstillet i dobbeltlags MSL-konstruktion (1000D), hvilket gør det utrolig letvægtigt. SURFMORE Allround 10'2 x 33 SUP board er et komplet sæt og fås i både rød og blå.

Udviklet med EVA skum
Paddleboard i høj kvalitet og god holdbarhed
SUP board til hele familien
Udsolgt i blå
watery-paddleboard-samlet-pakke
Annonce

2. Watery Global 10'6

Bedste billige paddleboard
Pris: 1.599 DKK

Billigt paddleboard med høj komfort og stabilitet fra danske, Watery. Paddleboardet fås også som pakke med 2 stk. Watery Global 10'6 paddleboard fås i flere farver.

Udviklet til danske forhold
Paddleboard med garanti (3 år)
Stabilitet og komfort
Mindre manøvredygtig
surfmore-touring-sup-board-11-6
Annonce

3. SURFMORE Touring 11'6

Bedste premium paddleboard
Pris: 2.195 DKK

Touring SUP board fra danske SURFMORE. Specielt udviklet til dig, som vil give den gas på vandet. Du får, til prisen, et utrolig kvalitetbevidst paddleboard. SURFMORE Touring 11'6 x 31 paddleboard er fremstillet i en dobbeltlags MSL konstruktion og kommer som komplet sæt.

Paddleboard i EVA skum
Race paddleboard: Opnå høj fart
Komfort, fart og stabilitet
Prisen
aztron-super-nova-11-11-combo-progressive
Annonce

4. Aztron Super Nova Compact 11'0

Bedste store paddleboard
Pris: 2.925 DKK

Stabilt paddleboard fra velkendte Aztron i str. 11'0. Begynder eller øvet, kommer du langt med dette SUP board. Aztron Super Nova Compact 11'0 paddleboard er lavet med dobbelt chamber teknologi.

295 liter
Udviklet med dobbelt chamber teknologi
30-40% lettere at pakke sammen end andre
Høj pris
aqua-marina-vapor-10-4
Annonce

5. Aqua Marina Vapor 10'4 (310 ltr)

Bedste paddleboard til hele familien
Pris: 2.520 DKK

Stabil og stivt paddleboard med masser af volumen, hvilket gør den kan bruges af alle i familien. Aqua Marina Vapor 10'4 har en volumen på hele 310 liter og er ekstremt brugervenligt.

Oppustelig paddleboard pakke
Stor volumen: Paddleboard til hele familien
Stabilitet og brugervenligt SUP board
Design tiltaler ikke alle

Indholdsfortegnelse

Du guides gennem top 5 bedste SUP board på markedet samt hvad du skal være opmærksom på ved køb af paddleboard. Læs Friluftsfreaks guide til køb af det bedste paddleboard på markedet.

Hvad er et paddleboard?

Stand Up Paddle board betegnes oftes som SUP board og er en vandsportsgren, som du udøver på vandet. Det fungerer som kajak, men ved Stand Up Paddling står du oprejst, og navigerer rundt med en  SUP paddle.

SUP kommer fra de Hawaiianske øer, hvor surfing altid har været meget populært, og det har udviklet sig gennem tiderne. Lige fra at det blev brugt som et transportmiddel, og nu som en ualmindelig populær vandsportsgren. I dag er Stand Up Paddle den ultimative fritidsaktivitet på vandet, og har taget verden med storm. Det er nemt at komme i gang med, og alle udøvere får en god førstegangsoplevelse med SUP.

Typer af SUP boards

Den hurtigtstigende popularitet af Stand Up Paddle boards har også gjort, at der er blevet produktudviklet meget. Det vil sige, at der er mange valgmuligheder, når du skal købe et Stand Up Paddle board.

  • Hardboards: er nemme og hurtige at få på vandet, og giver dig følelsen af et “rigtigt” surfboard. Det er fast, stift og er mere effektivt end de konkurrerende oppustelige boards. Hardboards kan formes til specifikke mål, således det bedre kan begå sig i forskellige typer af vejr og bølger. Hardboards er skrøbelige Stand Up Paddle boards, som er mere modtagelige overfor skader samt sværere at transportere rundt og opbevare. 

  • Oppustelige SUP boards: tager længere tid at få på vandet, da de først og fremmest skal pumpes op – dette kan gøres manuelt eller ved brug af en elektrisk pumpe til SUP. Stand Up Paddle boards er nemmere at transportere rundt – uanset om det er i bil, fly eller på cykel. Oppustelige paddleboards er svære at beskadige, og falder du på dit paddleboard, vil du ikke slå dig.

Hardboards velegner sig til øvede surfere, hvorimod oppustelige SUP boards, er et bedre alternativ til dig, som dyrker det på hobbyniveau.

paddleboard-surfing

Hvorfor købe et Stand Up Paddle board?

Uanset om du allerede er en vandhund eller ej, åbner Stand Up Paddle op for mange muligheder på vandet. Stand Up Paddling er ikke kun sjovt, men styrker også din krop og sind på flere parametre. Paddleboard giver dig mulighed for at nyde naturen, og kan gøres med venner, familie og menneskets bedste ven, hunden. Stand Up Paddling er sjovt og indeholde udfordringer, men styrker også balancen og giver ro i sindet. Det er fantastisk coretræning til hele kroppen, og din udholdenhed sættes også på prøve. 

Der er flere forskellige slags SUP boards, og de udvikler sig hele tiden. Du kan finde paddleboards designet til at ride på bølger – på samme vis som normale surfboards, som du kender dem. Men der findes også touring boards, som er lavet til længerevarende ture ellere flere dage med SUP på vandet. SUP yoga er også blevet mere udbredt, hvor du med det rette Stand Up Paddle board, har det perfekte udgangspunkt for at dyrke yoga på vandet. Der er mange fordele ved SUP, og mulighederne udvikler sig konstant. Du sætter grænserne for, hvad du vil opnå, udøve eller gøre med et Stand Up Paddle board.

Hardboard vs. Oppustelig paddleboard

Tidligere har de såkaldte SUP hardboards altid været det mest populære valg, når der skulle købes Stand Up Paddle board. Men de nye, praktiske oppustelige paddleboards har gjort det nemt at komme på vandet og overhalet hardboards indenom.

Et hardboard vælges ofte af erfarne SUP surfere, som har surfet længe, og præcis ved, hvilke kvaliteter, performance, m.m. som de ønsker fra et SUP board. Udover det, har de som regel også mere plads til opbevaring og transportering af boardet, da det tager en del mere plads end et oppusteligt Stand Up Paddle board.

Et oppusteligt paddleboard er derimod for personen, som er ny til vandsporten, eller som blot ønsker at have det sjovt, tage på ture, men gerne vil slippe for besværet med at opbevare og transportere et hardboard. Oppustelige Stand Up Paddle boards kan man nemt og enkelt puste op med en pumpe, der som regel følger med ved købet af et board. Grundet alsidigheden ved et oppusteligt board, bliver det typisk valgt i stedet for et hardboard. 

Transporter paddleboard enkelt

Det oppustelige Stand Up Paddle board kan på mere enkel vis transporteres og opbevares, da det blot fyldes op af luft. Samtidig er det også mere holdbart end et hardboard, da det ikke modtager stød, slag og skader – det er lidt ligesom at køre radiobiler. Et fast board er derimod modtagelig overfor diverse slag og stød, men vil også hurtigt få synlige ridser ved almindelig brug. Oppustelige paddleboards har en lavere købspris end et hardboard, men performancen ved et hardboard er også bedre, men det er dog begrænset. 

Udviklingen af SUP boards fra producenterne ligger på oppustelige Stand Up Paddle boards grundet deres popularitet. Dette er også en af grundene til at størstedelen af SUP udøvere rent faktisk står på oppustelige boards, og vi anbefaler herfra også de oppustelige paddleboards. Det er som oftest kun professionelle, der benytter hardboards.

SUP board eller surfboard?

Paddleboards og surfboards har mange ligheder, men er stadig vidt forskellige. Ved et hurtigt øjekast er formen meget ens, men de fungerer på vidt forskellige måder. Når du dyrker Stand Up Paddling, bruger du en paddle til at komme frem og tilbage med samt dreje til højre og venstre, hvorimod du på et surfboard udelukkende gør det ved brug af bølgens kræfter.

Et SUP board har en stor overflade med masser af stabilitet, og har et glidende flow gennem fladt vand, hvorimod et surfboard er lettere, kortere og smallere, da det er designet til at kunne surfe på bølgerne uden brug af en SUP paddle. 

Valg af det bedste SUP board

SUP boards findes i flere forskellige modeller og varianter, alt efter behov, erfaring og størrelse. Der findes specifikke modeller, som f.eks. henvender sig til discipliner som at ride på bølger, ræs på vandet, yoga, men også “allround” og “touring” boards, som er udviklet til den almene Stand Up Paddle udøver, der blot vil have det sjovt.

Det kan derfor godt være en jungle at finde rundt i, når du skal købe dit første  og bedste SUP board. Der er meget relevant baggrundsviden, som kan dirigere dig mod det Stand Up Paddle board, som passer perfekt til dig og dit behov.

Paddleboard modeller

Der er ingen tvivl om, at hvis det er første gang du skal købe et Stand Up Paddle board, kan det virke uoverskueligt. Dit valg af paddleboard afhænger nemlig af dit behov, erfaring, og hvad du har i sinde at bruge det til. De forskellige typer boards har hver deres funktion, hvor der altid vil være fordele og ulemper at finde ved alle typer. Herunder kan du blive klogere på, hvilken model der passer bedst til dig.

Allround

Denne model er en type Stand Up Paddle board, som der sælges flest af. Allround kan også betegnes som normal, og henvender sig til både nybegynderen og den øvede SUP surfer. Et Allround SUP board er det bedste valg for dig, som blot vil have sjov på vandet, men også har lyst til at udvikle sig. Du opnår en høj stabilitet samt gode manøvreegenskaber, hvilket gør det til et brugervenligt board på både stillestående vand, men kan også begå sig i mere uroligt og skvulpende vand. Træn din balance og de forskellige discipliner indenfor Stand Up Paddle sporten med et allround board.

Touring

Et touring paddleboard er det oplagte valg til dig, som kan lide at tage på ture. Om det er på tværs af søer, langs åer eller langs kysten, har du her det oplagte board. Touring boardet er en kombination mellem et allround og et race board. Modellen er en anelse smallere end førnævnte model, hvilket også gør det vanskeligere at holde balancen. Er du til oppakning, eventyr og lange surfture på SUP, er touring det rette valg for dig!

Race

Det burde ikke komme som den store overraskelse, men et SUP board af racemodellen, er naturligvis til at surfe hurtigt på. Et race Stand Up Paddle board er designet til at kunne glide hurtigt gennem vandet, og give dig masser af fart. Boardet er smalt, har en lavere grad af stabilitet, men give dig farten, som du søger. Et race SUP board er ofte lavet i carbon, da du dermed opnår et lettere board. Hvis du elsker fart, og søger vandsportens svar på Ferrari, skal du købe et race Stand Up Paddle board.

Wave

Er du til waveriding og bølger, skal et wave SUP board uden tvivl være dit valg. Boardet fungerer på samme måde som et normalt surfboard, da det indebærer mange af de samme egenskaber. Formen og designet på Stand Up Paddle boardet vil derfor være smalt, kort og så stift som muligt. Wave paddleboards benyttes som regel af øvede SUP udøvere, da det er en forholdsvis svær disciplin og tager tid at mestre.

Yoga

Yoga og Stand Up Paddle er for mange en speciel kombination, men når du først har prøvet det, vil du have mere. Det giver en kæmpe frihed, og giver dig en fantastisk balance. Et SUP board af yogamodellen giver dig meget stabilitet, så du kan slappe af og lave dine øvelser. Meditation, fitness og yoga på vandet kan lyde underligt, men det er en stigende disciplin indenfor vandsportsgrenen, da det styrker dig på mange måder.

Paddleboard børn

Har du mindre børn, som ville elske at prøve SUP board? Så har du muligheden for at købe et board, som passer til deres størrelse. Et paddleboard til børn er designet og udviklet med dimensioner, som passer til børns højde og størrelse. Udover det, er der ekstra fokus på brugervenlig- og manøvredygtighed, således de er sikret en god oplevelse på vandet. Det er uden tvivl det bedste SUP board til børn.

Størrelse og volumen på SUP boards

Stand Up Paddle boards har naturligvis forskellige størrelser, og det kan være svært at finde ud af, hvilket der passer bedst til din dig. Måleenheden er som regel i volumen (liter) eller direkte mål, f.eks. 10’2, 11’2 eller 11’6.

Skal jeg vælge et rounded, pointed eller pinned SUP board?

Snuden på et Stand Up Paddle board er af betydning for dig, når du er på markedet efter et board – og man kan faktisk dele det forholdsvis enkelt op.

Er du paddleboard begynder, skal et rounded SUP board være dit foretrukne valg, da det giver dig den stabilitet og brugervenlighed, som du søger. 

Er du derimod en erfaring SUP surfer, og ønsker at udvikle dig eksponentielt, vil du skulle vælge en pointed form, der både fungerer godt i bølger, men også give dig hastighed.

Befinder du dig derimod i midtergruppen – hverken nybegynder eller erfaring, skal du kigge efter et SUP board med en pinned snude. Her får du et godt allround board, som begår sig alsidigt i diverse forhold på vandet.

Rounded

En rounded form på et Stand Up Paddle board ses oftes hos boards henvendt til nybegyndere på SUP. Dette inkluderer f.eks. allround-modellerne, som giver dig stabilitet og brugervenlighed. Dette gør også, at du ikke får et nær så hurtigt glid gennem vandet, som du f.eks. ville opnå ved et touring eller race board.

Pointed

Vil du surfe gennem bølgerne og med maks hastighed? Så er et Stand Up Paddle board med en pointed afrunding i spidsen af boardet, hvad du søger. Kan du lide at komme ud af din comfort zone, væk fra kysten og opleve de forskellige sider af havet, er et pointed board effektivt. 

Pointed kan oversættes til spids, hvilket vil sige, at paddleboardet har en mere spids form, som gør det hurtigere og mere effektivt i bølger. Men dette betyder også, at det vil være vanskeligere at begå sig på, da det også vil være smallere.

Hvis du er til discipliner som race og touring, vil et Stand Up Paddle board med pointed snude være det helt rigtige valg for dig.

Pinned

Sidst, men ikke mindst er der også formen: pinned. Et SUP board med en pinned form er en kombination af rounded og pointed, og er den idelle form til den øvede SUP surfer, som gerne vil udvikle sig, men samtidig starte ud på et board med god hastighed og stabilitet.

Vedligeholdelse af SUP board

Hvis du gerne vil øge levetiden på dit Stand Up Paddle board, er det ligeledes også vigtigt, at du går op i at passe godt på det, rengøre det og opbevarer det på bedste vis.

Opbevaring og rengøring

Det kan være fristende at opbevare dit oppustelige Stand Up Paddle board udenfor om sommeren fuld oppustet. Men du skal helst tage luften ud af boardet, og hælde det væk fra solen. Solen kan nemlig gå hen og beskadige boardet, da luften inde i boardet vil udvide sig. 

Det er altid en god ide at rengøre sit board, efter man er færdig med Stand Up Paddling. Skyl dit paddleboard igennem efter brug, og lad det tørre, inden du pakker det sammen, hvis du har et oppusteligt board.

Paddleboard tilbehør

Hvis du ikke har prøvet at stå på paddleboard før, kan det være overvældende at komme igang. Der er meget Stand Up Paddle board udstyr, og det er svært at finde hoved og hale i. Vi har derfor lavet et lille overblik over, hvilket udstyr, tilbehør og neopren, som er vigtigt at forholde sig til, når man skal købe sit første Stand Up Paddle board.

Finne

Når du køber et Stand Up Paddle board, vil altid følge en finne med. Uden en finne er du bar bund, da den styrer retningen, når du padler afsted på vandet. Det er derfor altid vigtigt, at din finne er monteret på boardet.

Inden du begiver dig afsted på dit SUP board, er det altid vigtigt at tjekke efter, om din finne er sat ordentlig fast, er fri for sten og sand, da du ellers ikke vil få en god oplevelse på vandet.

SUP Paddles

Padlen er alfa-omega når du skal ud på dit SUP board. Uden en SUP paddle kan du ikke komme nogen steder, da det er den, du bruger til at styre med. Der følger som regel altid en paddle med, når du køber et Stand Up Paddle board. Det kan dog være værd at undersøge markedet for padler, da der kan være stor forskel i størrelse og materiale på padler. 

Padler til Stand Up Paddling kan både være i ét langt sammenhængende, men også 2-delt og 3-delt, som gør dem nemmere at transportere. Padler til SUP boards kan også fås i materialer som aluminium, carbon og fiberglass. 

Surf leash

Ved køb af et SUP board, modtager du som regel også en SUP leash. Denne SUP leash bindes rundt om boardet, og derefter din ankel. Dette sikrer dig, at såfremt du falder i vandet, vil du altid være tæt på paddleboardet, og kan hurtigt kravle op på det.

En surf leash skaber tryghed på vandet, og anbefales til alle SUP boards udøvere.

Håndklæde poncho

Efter du har været på vandet, er det altid en god ide at komme ind i varmen. Det kan både være bilen, huset, saunaen – eller måske er det bare sommer. Hvis du ikke står i situationen, hvor du hurtigt kan få varmen, er en håndklæde poncho, hvad du mangler. En håndklæde poncho holder dig varm, og du kan nemt og enkelt skifte tøj i ro og fred. Desuden hjælper den også med at tørre dit hår.

Drybag og vandtæt taske

Drybag kan anvendes til at spænde på dit board, og medbringe kaffe i dit termokrus, snacks eller frokosten ombord. Hvis du er til længere ture på SUP board, er en drybag  eller vandtæt rygsæk essentiel på din Stand Up Paddle tur. En dry bag kan også bruges i mange andre sammenhænge end Stand Up Paddle surfing. Medbring den også på arbejde, lange vandreture i Danmark eller på surf ferie til Portugal.

Neopren

Når du skal købe et SUP board, vil du helt sikkert også støde på neopren tilbehør til Stand Up Paddling. Som surfer i Danmark er det rart at have en våddragt på, da vejret – selv om sommeren – ikke bliver super varmt. Derudover kan neopren også hjælpe dig til at holde varmen samt beskytte dine fødder mod sten, når du står på SUP board.

Våddragt

Hvis du har ønsker om at bruge dit paddleboard i mere end to måneder om året i Danmark, er det en god ide at erhverve sig en våddragt. Våddragten holder dig varm, når vejret svigter. Våddragter kommer i mange forskellige størrelser og tykkelser, og alt afhængig af hvornår på året du gerne vil Stand Up Paddle, skal du købe din våddragt derefter.

Våddragter har derudover også en beskyttende effekt, når du står på SUP board. Hvis du f.eks. falder på boardet eller i vandet, vil våddragten tage en del af slaget.

Svømmevest

En impact vest – også kendt som svømmevest – fungerer som en redningsvest, men har mindre opdrift i sig. En svømmevest er meget behagelig at have på, da de sidder tæt ind til kroppen, og du næsten ikke mærker den. Der er som regel placeret skum fra mave og op til brystet, som giver dig opdrift og holder dig ovenvande, hvis du falder i.

Neopren sko

De danske strande er fyldte med sten og andet, som kan beskadige dine fødder. Det er derfor altid rart at have et par neopren sko på, når du skal ud at stå på SUP board. Neopren støvlerne beskytter dine fødder mod diverse sten, muslinger, m.m. som er på strande. Hvis du ikke er til neopren sko, kan du også benytte neopren sokker, som også giver beskyttelse samt varme til fødderne.

Neopren handsker

Er du en hardcore Stand Up Paddle surfer, og har du planer om at stå på SUP board i de kolde måneder? Så har du 100% brug for et par neopren handsker, som hjælper dig til at holde varmen i dine fingre og hænder. 

Neopren handsker er det oplagte valg, da de har et beskyttende lag af neopren på bagsiden af hånden, således der ikke blæser kold luft på overfladen. Den inderste side af handsken er som regel åben, således der stadig kommer luft ind til hånden.

Paddleboard kursus i Danmark

Har du allerede et paddleboard, eller vil du gerne prøve kræfter med sporten? Danmark byder på uanede mængder af steder rundt i landet, hvor du kan stifte bekendtskab med Stand Up Paddle. Uanset om du bor på Sjælland, Fyn, Jylland eller en af Danmarks mange øer, vil du have mulighed for at prøve paddleboard. Der tilbydes såvel kurser i mindre byer, men også større som Aarhus og København. Find dit næste SUP kursus her.

Paddleboard i København

Bor du i Danmarks hovedstad, er der rig mulighed for at prøve paddleboard. København er bl.a. kendt for dens mange kanaler, hvor du kan gå på opdagelse med stand up paddle eller blot tage en svømmetur. Bevæger du dig nord på mod Hellerup og Charlottenlund, finder du også gode forhold til Stand Up Paddle. Hos Paddleclub kan du finde paddleboard kurser ved flere forskellige lokationer, heraf København, Sydhavnen, Hellerup, Charlottenlund, m.m. Paddleclub tilbyder desuden ubegrænset leje, helt uden besvær, til seks forskellige lokationer i Hovedstadsområdet.

På Amager afholdes der desuden årligt Red Bull Midsummer Vikings, hvor du som et hold på fem personer padler 24 timer i træk på en rute bestående af 4,7 km. Red Bull Midsummer Vikings er paddleboard sportens svar på Le Mans. paddleboard event.

SUP surf i Klitmøller

Cold Hawaii eller Klitmøller – du kender det nok – Danmarks svar på Hawaii, hvor du kan paddleboard på bølger. Klitmøller har ALT at byde på, når det gælder surfing. Her kan du paddleboard på fladt vand ved Vandet Sø, som ligger lige i nærheden, eller prøve kræfter med bølgesurfing i Klitmøller.

I Klitmøller finder du et stort miljø indenfor surfing, og du vil møde mange andre ligesindende mennesker som deler samme interesse i SUP board som dig. Har du mod på paddleboard bølgesurfing, er Klitmøller det optimale sted for dig.

Hvide Sande

Endnu et fantastisk sted at afprøve kræfter med SUP board er Hvide Sande. Her er du både tæt på Vesterhavet, men har også Ringkøbing Fjord ved din side, hvis det skal være mildere forhold. Med flotte danske strande og en skøn natur får du hele pakken i Hvide Sande.

Er du blevet grebet af paddleboard, men kunne godt tænke dig at udforske andre vandsportsgrene? I Hvide Sande er der op til flere steder, hvor du også kan windsurfe og kitesurf samt en wakeboard bane. Læs mere om surfing i Hvide Sande.

Paddleboard på ferie

Har du mod på at prøve Stand Up Paddling på din næste ferie? De fleste sydlige destinationer kan du leje paddleboards, men også selv medbringe et oppusteligt. Vi har hos Friluftsfreak selv stået på paddleboard under vores surfing ferie på Bali og i Portugal. Mulighederne er mange, og hvor der er vand, er der som regel også paddleboards.

Vi tager som oftest på ferie til syden 1-2 gange årligt, og fortæller løbende om vores surf rejser. Følg med på siden, og bliv klogere på din næste surf ferie.

Paddleboard mærker

Watery

Det danske vandsportsmærke, Watery, som producerer det meste til vandaktiviteter, har også det danske marked med deres anerkendte SUP board. Med et paddleboard fra Watery er du sikret et produkt i høj kvalitet, som henvender sig til begynderen såvel som den øvede.

SURFMORE

Det danske producent af SUP boards, SURFMORE, etablerede sig på det danske marked i 2017. De har lige siden starten haft deres fokus på at udvikle og designe paddleboards til nybegynderen og den let-øvede. SURFMORE står for sikkerhed, kvalitet, gennemført design. SUP boards fra SURFMORE er produceret med den anerkendte MSL konstruktion.

Aztron

Den canadiske-kinesiske entreprenør, Tony Yeung er stifteren af Aztron, som er en multinational SUP (Stand Up Paddle) og vandsports forretning. Aztron leverer til mere end 60 forskellige lande, og har stor fokus på sikkerhed og kvalitet.

Vind og vejr til paddleboard

Vind og vejr er blandt det vigtigste at tjekke, når du skal ud på vandet og stå på SUP board. Det kan være fladt vand og helt vindstille, men kan samtidig også blæse op efter 30 minutter. Det er derfor vigtigt, at du tjekker vejrudsigten, inden du begiver dig ud på vandet.

Fralandsvind

Fralandsvind er for øvede surfere, og er du ikke meget erfaren med vandsport og vind, er det bedst at blive inde. Vinden kommer direkte fra kysten, hvorfor det vil være nemt at komme ud, men svært at komme ind tilbage til land. Du bliver dertil også hurtigere træt, og kan drive væk fra kysten. 

Pålandsvind

Ved pålandsvind blæser vinden ind mod land. Det er derfor forholdsvis sikkert, at bevæge sig ud på vandet i pålandsvind, da du altid vil drive tilbage mod land. 

Der kan også være vind langs kysten, som kan gøre det meget sjovt at stå på paddleboard. Du kan opnå en høj fart, men kan samtidig være problematisk og udfordrende at vende retur. 

Konklusion

Det endelige valg af det bedste SUP board vil altid være dit, og afhænger som oftest af dine personlige holdninger. Skal du størstedelen af tiden bruge dit paddleboard til sjov og spas, vil et oppusteligt Stand Up Paddleboard være at foretrække. Har du derudover også en ide om, at du gerne vil have dit kommende paddleboard med på ferie, vil det oppustelige igen vinde på point.

Har du derimod tanker om at surfe på bølger, deltage i events, race, m.m. vil et hardboard være det bedste SUP board. Her får du et paddleboard af højere kvalitet, som begår sig bedre i disse forhold.

Der bliver årligt designet og produceret nye paddleboard i diverse størrelser, farver og til forskellige forhold. Du vil derfor kunne finde et passende paddleboard til din smag og dit budget.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål og svar om paddleboard

Det kan være svært og tidskrævende at finde et paddleboard, som indeholder de nødvendige kvaliteter du søger og samtidig matcher dine behov. Vi kommer ind på nogle af mulighederne nedenfor, og hvorfor et oppusteligt paddleboard kan være at foretrække.

Friluftsekspert

Christian Thomsen

Christian har en funktion som surf-, friluftsekspert og journalist hos Friluftsfreak. Hans interesse for friluftsliv og vandreture kom under COVID-19 pandemien, hvor han for alvor fik øjnene op for, hvor meget naturen kan give. Christian tager årligt på vandreruter i Danmark og udland, overnatter, laver mad og nyder den friske luft. Han er også vores person, når det testes friluftsudstyr og - tøj.

Derudover har han også en stor interesse i surfing, som kom i en tidlig alder, efter han blev introduceret til windsurfing af sin far. Interesseren er siden da vokset stødt, og omhandler nu flere grene inden for surfing.
Hvad synes du om indlægget?
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Friluftsfreak
    På Friluftsfreak laver vi anmeldelser af vandreture, -ferier og friluftsaktiviter. Vi tester løbende også friluftstøj og -udstyr.
    © 2024 Friluftsfreak
    friluftsfreak-logo

    Hold dig opdateret!

    Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mails når vi har testet nyt udstyr!